Ville du ønske, at du selv kunne bestemme hvordan din taske skulle se ud? Hvor mange rum der skulle være? Hvilken farve foeret skulle have? Længden på remmen? At nogen havde tænkt på, om du er højre- eller venstrehåndet? Og at du nogle dage skal have plads til både computer, skiftesko OG en liter mælk?
Så er du kommet til rette sted!
Hos EQUI TAILOR kan du nemlig selv være med til at designe den perfekte taske til DIT liv og DINE behov. Du skal blot fortælle mig hvordan tasken skal se ud og hvilke karakteristika den skal have, så skal jeg nok tage mig af resten. Jeg syr nemlig smukke, anvendelige, stilrene tasker af udsøgte materialer. Jeg tegner, udvikler og prototypetester alle modeller. Jeg skærer og klipper alt ud i hånden af læder fra europæiske garverier. Jeg syr alle søm selv. Jeg sørger for, at foer, tråd og lynlåse matcher. Jeg anvender foer i uld og Alcantara som matcher læderets stamina. Jeg bruger al min viden, håndelag og min families håndsværkstradition for at lave den perfekte taske til DIG og DIT liv.
Kig endelig nærmere på de enkelte modeller. Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en taske, så er du velkommen til at sende en mail eller ringe på 61301049 hver onsdag mellem 10 og 17.
Skuldertaske
Meget anvendelig taske syet op i italiensk skind af bedste kvalitet. Alle synlige søm er syet i hånden med vokset tråd hvilket sikrer lang levetid.
Foer: Uldtekstil eller Alcantara (https://www.alcantara.com/the-material)
Mål (HxBxD): 30x38x8 cm
Længde på skulderrem: 65 cm
Som standard leveres tasken med stor inderlomme med lynlås, karabinhage til nøgler samt kraftig magnetlukning.
Eksempler på tilvalg: Flere lommer, regulerbar skulderrem, lynlåslukning.
Pris fra 10.000,-
Arbejdstaske
Kernelæder af fineste italiensk kvalitet. Tasken er skåret, slået og syet i hånden med vokset tråd. Den bliver bare smukkere med tiden og holder nærmest evigt. Fås i et væld af farver og med mange forskellige features. Kan bruges som hverdagstaske med god plads til computer, skiftesko og div. mapper. Kan også sagtens rumme dagens indkøb eller – med lynlås og rundsyede hanke – fungere som weekender (se fotos af den olivengrønne taske her nedenfor i galleriet)
Mål (HxBxD): 32x40x18 cm
Længde på hanke: 75 cm
Som standard leveres tasken med indvendig lomme, flade hanke, karabinhage til nøgler.
Eksempler på tilvalg: Lynlås (evt. i forbindelse med indvendig samling), rundsyede hanke, regulerbare hanke, flere indvendige lommer, foer.
Pris fra 18.000,-
Computertaske
Kommer i to udgaver: Den bløde mørkebrune (som er afbildet her til højre) som er syet op på maskine i lækkert italiensk skind og den lidt mere robuste gule sag i kernelæder og håndsyede søm (se foto nedenfor). Begge tasker fås i et væld af farver – ring gerne for at høre mere.
Foer: Alcantara (https://www.alcantara.com/the-material)
Mål på maskinsyet (HxBxD): 26x40x10 cm. Udvendig lomme måler: 18×34 cm
Længde på hanke: 50 cm
Mål på håndsyet (HxBxD): 31x42x9 cm. Udvendig lomme måler: 22×38 cm
Begge tasker leveres som standard med foer, lynlåslukning, indvendig lynlåslomme samt udvendig lomme med magnetlukning.
Eksempler på tilvalg: Ekstra indvendig lomme, skulderrem, strop til trolley/kuffert.
Priser fra hhv. 10.000,- /20.000,-
Rygsæk
Meget anvendelig rygsæk. Syet op i lækkert italiensk skind i et væld af farver. Det sindrige design gør det ekstremt vanskeligt for uvedkommende at få en hånd ned i tasken uden at man opdager det.
Foer: Alcantara (https://www.alcantara.com/the-material)
Mål (HxBxD): 34x28x16 cm
Længde på remme (ikke regulerbare): 95 cm
Som standard leveres rygsækken med indvendig lynlåslomme, udvendig lynlåslomme, karabinhage til nøgler.
Pris fra 10.000,-
Toilettaske
Skøn toilettaske syet op i lækkert italiensk skind. Fås i et væld af farver.
Foer: Alcantara (https://www.alcantara.com/the-material)
Mål (HxBxD): 10x16x25 cm
Som standard leveres toilettasken med lynlåslukning og uden indvendige lommer.
Pris fra 3.000,-
- Alle
- Computertasker
- Custommade
- Rygsæk
- Skuldertasker
- Toilettasker
- Weekender